Om Festbamsen.dk

Hej, mit navn er Jesper og jeg har stiftet Festbamsen.dk i sommeren 2018.

Til at starte med, kun med en enkelt lille slush ice maskine. MEN - planerne er store og derfor bliver der løbende udvidet med større maskiner og andet end blot slush ice maskiner.

Ideen opstod efter jeg engang selv lejede en slush ice maskine til min fødselsdag. Jeg lejede den største maskine jeg kunne finde. – Hvis der skal være fest, så lad der være fest!

Efter et par timer, og efter vi alle havde fået rigeligt med slush ice måtte vi dog sande at der var meget tilbage i maskinen endnu. Derfor endte det nærmest med at hænge os ud af halsen til sidst.

Det allerstørste er derfor ikke altid det bedste måtte jeg sande, og så var der lagt i skeen til Festbamsen.dk.

Jeg undersøgte markedet og fandt en slush ice maskine på kun 3 liter. Den var beregnet til mindre barer og diskoteker, samt til private.
Maskinen kunne jeg ikke finde hos andre firmaer med festudlejning.

Derfor endte jeg med at købe maskinen og begynde at designe festbamsen.dk.

Maskinen er perfekt til børnefødselsdag og mindre fester, samt til fester hvor der ønskes slush ice shots. 3 liter er faktisk nok til 150 shots på 2 cl hver, som de små shotglas man køber i supermarkedet typisk er på.

Det viste sig dog hurtigt at der også var stor efterspørgsel efter større modeller. Især til at booke slush ice maskiner til konfirmation. Derfor måtte jeg bukke under for presset i vinteren 2018/19. Her købte jeg en større maskine også, samt tilføjede flere relaterede produkter såsom klapborde og klapstole. Senere er der også kommet beer pong borde til udlejning også.

Virksomheden er stadig i sin spæde begyndelse, men drømmen om at kunne leve af at give mine kunder nogle uforglemmelige øjeblikke lever i bedste velgående.

Samtidig har jeg en ambition om at være med til at begrænse verdens ressourcer. Det gør jeg ved ikke at levere engangsartikler af plastik, såsom sugerør og plastikkrus med som standard.
Det betyder også at jeg skiller mig lidt ud fra mængden ved ikke at levere engangsartikler med som standard, som mange af de øvrige udlejere gør. I mange tilfælde bruges det ikke uanset, da det sjældent passer til temaet på festen.

Derfor kan der tilkøbes nogle mere miljøvenlige alternativer i pap, papir, træ og lignende, hvis det skulle ønskes. Det er dog ikke det primære forretningsområde, og udvalget er derfor ikke det største.

Målet er i første omgang at være den foretrukne når du skal leje en slush ice maskine i Herning, Ikast og de lokale byer i dette område.

Målet nåes ved at være nærværende og tilbyde en god kundeservice, og samtidig have nogle konkurrencedygtige priser hvor de fleste kan være med.

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Med venlig hilsen
Jesper Mikkelsen - Indehaver af Festbamsen.dk